Historie og design af Piaggio Ape 50

I slutningen af anden verdenskrig var transport mulighederne for de fleste Italienere meget begrænset, eftersom landet var hårdt ramt af krigen. Derfor manglede man transportformer, hvor man kunne transportere ting for meget små økonomiske midler, men alligevel have fuld størrelse som firehjulede køretøjer. I 1947 finder flydesigner Corradino D’Ascanio på idéen om at bygge et let trehjulet erhvervskøretøj. Denne skabning skulle hjælpe med at skabe noget stabilitet i genopbygningen af landet og dets økonomi.

Det skulle vise sig, at denne idé kunne føre til noget ganske særligt, da Enrico Piaggio, søn af firmaets grundlægger, tog projektet til sig og satte bilen i produktion. Den allerførste Ape model var mekanisk set en Vespa med to hjul baghjul, men med en fast struktur på toppen af bagakslen.

I begyndelsen blev Apen kaldt VespaCar eller TriVespa i salgs brochurer og annoncer rundt omkring. Det første eksemplar kom på gaden og kostede omkring 170,000 italienske lire. De første modeller havde motorstørrelserne 50cc, 125cc, 150cc og for nylig 175cc motorer. På et tidspunkt i 1964 lancerede man Ape D kabine, hvor der blev tilføjet en kabine for at beskytte føreren mod elementer, vind og vejr. Piaggio Ape har været i produktion siden oprettelsen og er blevet produceret i en lang række forskellige karrosseriformer i Italien og Indien.